Forholdet til dig selv handler om, hvordan du grundlæggende ser på og forholder dig til den, du er – ikke ud fra præstationer eller hvad andre mener, men ud fra din egen indre oplevelse. Det formes ofte tidligt i livet og påvirkes af, hvordan du er blevet mødt, spejlet og forstået.
Når forholdet til dig selv er præget af tvivl, selvkritik eller usikkerhed, kan det vise sig som en indre stemme, der sætter spørgsmålstegn ved din værdi, dine valg eller din ret til at fylde. Det kan skabe en uro, hvor du hele tiden søger bekræftelse udefra – eller tilpasser dig for at undgå at føle dig forkert.
I samtaler med en psykolog kan du få mulighed for at undersøge, hvor de gamle forestillinger om dig selv kommer fra – og om de stadig er sande i dit liv i dag. Gennem refleksion og nye erfaringer kan du begynde at opbygge et mere støttende og venligt forhold til dig selv.
Det handler ikke om at skulle tænke positivt hele tiden, men om at skabe en mere bæredygtig indre kontakt, hvor du kan stå ved dig selv – også når du er i tvivl, sårbar eller ramt. Et trygt forhold til dig selv kan gøre en stor forskel i, hvordan du lever, vælger og møder andre.
Nogle mennesker går gennem livet med en stille tvivl, der følger dem som en skygge: “Er jeg egentlig god nok?”, “Må jeg fylde?”, “Har jeg noget vigtigt at bidrage med?” Det kan være svært at sætte ord på, men følelsen ligger ofte lige under overfladen – som en usikkerhed, der farver relationer, beslutninger og måden man møder sig selv på.
Måske bliver du ekstra afhængig af andres anerkendelse. Måske tilpasser du dig så meget, at du til sidst ikke kan mærke, hvad der egentlig er dine egne behov og grænser. Eller måske undgår du nye muligheder, fordi en indre stemme hvisker, at du ikke har, hvad der skal til.
Ofte stammer denne indre uro fra gamle erfaringer – måske situationer, hvor du ikke blev mødt med forståelse, eller hvor du lærte, at du måtte yde for at høre til. Det kan sætte sig som en grundtone, der gør det svært at føle sig tryg i sig selv.
Men det er muligt at arbejde med. Gennem samtaler og refleksion kan du begynde at opdage, hvor de gamle overbevisninger stammer fra – og sætte spørgsmålstegn ved, om de stadig er sande. Langsomt kan der vokse en anden måde at være med dig selv på: mere støttende, rolig og tillidsfuld.
Du kan have svært ved at mærke det direkte, men måske lægger du mærke til nogle mønstre i din hverdag, som peger på, at forholdet til dig selv ikke er helt i balance.
Måske tvivler du ofte på dine egne beslutninger og beder andre om bekræftelse, selv i små ting. Du kan være meget selvkritisk og have svært ved at anerkende dine egne styrker eller succeser. Når noget går galt, vender du det hurtigt indad og tænker, at “det er nok mig, der ikke er god nok.”
Du sammenligner dig måske ofte med andre og føler dig utilstrækkelig. Eller du siger ja til ting, du egentlig ikke har lyst til – af frygt for at skuffe, blive afvist eller skabe konflikt. Nogle trækker sig mere og mere fra fællesskaber, mens andre bliver overdrevent pligtopfyldende og perfekte for at “fortjene” andres accept.
Fælles for disse reaktioner er, at de udspringer af en indre tvivl: Har jeg egentlig ret til at være den, jeg er?
Når selvbilledet er præget af usikkerhed, bliver det svært at tage plads, sætte grænser og stole på egne følelser. Men det kan ændre sig – og det starter med at lægge mærke til, hvordan du egentlig har det med dig selv.
Når du tvivler på din egen værdi, kan det få konsekvenser på mange områder af livet. Det viser sig sjældent som ét tydeligt problem – men som en grundtone, der påvirker dine valg, relationer og din måde at være i verden på.
Det kan føre til, at du stiller urimeligt høje krav til dig selv eller undgår udfordringer af frygt for at fejle. Mange føler, at de hele tiden skal yde eller præstere for at “fortjene” andres accept – og får svært ved at finde ro i sig selv.
I nære relationer kan det betyde, at du tilsidesætter dine egne behov, har svært ved at sætte grænser eller bliver overtilpassende. Andre trækker sig, isolerer sig eller undgår at knytte sig – fordi de inderst inde er usikre på, om de er værd at være tæt på.
Når du i længere tid bærer rundt på selvkritik, indre uro eller følelsen af ikke at slå til, kan det påvirke dit humør, din energi og din oplevelse af mening i livet. Det kan tære på overskuddet og gøre det svært at finde glæde, retning og indre balance.
Men det kan ændres. Når du begynder at forstå, hvordan dit syn på dig selv er blevet formet – og møder dig selv med mere venlighed og nysgerrighed – er det første skridt allerede taget.
Når man oplever indre tvivl, selvkritik eller en grundlæggende usikkerhed på sin egen værdi, kan det være hjælpsomt at undersøge det i et trygt rum sammen med en psykolog. Det terapeutiske arbejde med selvværd handler ikke om at “fikse” dig, men om at forstå, hvordan dit billede af dig selv er blevet formet – og hvordan det påvirker dit liv i dag.
Psykologer arbejder ofte med selvværd gennem flere spor:
Bevidstgørelse af mønstre
Første skridt handler ofte om at få øje på de indre stemmer og automatiske reaktioner, der kan være med til at undergrave din tillid til dig selv. Måske opdager du, at du hele tiden tilpasser dig, undgår bestemte situationer, eller taler dig selv ned – uden helt at vide hvorfor.
Forstå, hvor det kommer fra
Mange af de overbevisninger, vi bærer på – fx “jeg er ikke god nok” eller “andre er vigtigere end mig” – stammer fra tidligere erfaringer. Gennem samtaler og refleksion hjælper psykologen dig med at forstå, hvordan disse tanker er opstået, og hvorfor de stadig har fat i dig.
Nye måder at møde dig selv på
Det næste skridt er at skabe plads til andre måder at være med dig selv på. Det kan indebære at træne selvmedfølelse, udfordre begrænsende overbevisninger eller arbejde med konkrete situationer i hverdagen, hvor du ønsker at stå mere ved dig selv. Det er ofte i de små skridt – at sige sin mening, tage en pause, bede om noget – at forandringen mærkes.
Et styrket indre fundament
Over tid handler det terapeutiske arbejde med selvværd om at bygge et mere stabilt og støttende forhold til dig selv. Et fundament, hvor du kan rumme både dine styrker og sårbarheder – og føle, at du har ret til at være her, præcis som du er.
